Skovenes rum – om vigtigheden af æstetik i skovrejsning
I disse år er der et stort behov for at øge Danmarks samlede areal dækket af skov. Dette et mangefacetteret behov, hvor både beskyttelse af drikkevand, øget biodiversitet, CO2 optag, friluftsliv, fødevareproduktion og produktion af tømmer til byggeriet er blot en håndfuld af bevæggrundene for skovrejsningen. Mange arbejder på sagen, både private og offentlige aktører, samt en palette af fagfolk. I forbindelse med skovrejsningerne er biologer, forstkandidater, skov- og landskabsingeniører i dag de dominerende kræfter indenfor dette felt. Landskabsarkitekter inddrages kun i begrænset omfang, nok grundet den generelle lidt konservative tilgang til skovrejsning vi har i Danmark.
Landskabsarkitekturen bør i fremtiden indgå som en helt grundlæggende og naturlig del at anskue i planlægningen af de kommende skovrejsningsområder på. Dette selvfølgelig i tæt samarbejde med de førnævnte fagligheder. Sammen kan vi skabe de nye skovlandskaber, som rummer svaret på de problematikker vi står overfor i dag – og som tilmed er levende arkitektur.
Skovarealet skal øges
Imidlertid er der kamp om arealerne i Danmark, og der er ikke hektar nok til at rumme alle de funktioner vi gerne vil bevare og tilføre landskabet. Solcelleparker som skyder op over hele landet er blot et eksempel på nye funktioner, som vi på bedst mulige vis må finde plads til for at omstille energiproduktionen yderligere til vedvarende energikilder. Politisk er ambitionen at øge Danmarks skovareal fra de nuværende 14,4% til 20-25% i 2100. Som udviklingen foregår pt., går det alt for langsomt med skovrejsningen, og hvis dette tempo fortsætter, vil vi først nå målet i 2200.
Derfor er der et stort behov for at tempoet for skovrejsningen øges, og det stiller store krav til at de nye skove planlægges til at imødekomme netop de mangefacetterede behov, og ikke anlægges med en eller få funktioner. Med udlægningen af nye arealer til skovlandskaber bør det være et mål at indtænke mange hensyn og perspektiver.
Landskabsarkitekturens rolle i de nye skove
I forbindelse med planlægningen af de nye skovrejsningsområder er det derfor vigtigt at mange fagligheder inddrages, så der skabes så gode og mangfoldige skovlandskaber som muligt. Med mangfoldige menes både biologisk-, funktions- og oplevelsesmæssigt. Derfor skal vi indtænke de mange generationers erfaringer, men samtidig kalder nye problematikker også på en nytænkning i både anlæg og drift af skovene fremadrettet.
Ved at bruge de redskaber og den viden, som landskabsarkitekturen naturligt anvender, kan der arbejdes målrettet med skovens arkitektur. Det er en kompliceret opgave, idet der skal arbejdes med komplekse systemer som udvikler sig forskelligt over tid, og vil være i evig forandring.
Vi skal på baggrund af grundige landskabsanalyser udforme skovene med de mange lokale særegenheder i højere grad end der er praksis for at gøre det i den metode der anvendes i langt størstedelen af skovrejsningsprojekterne i dag. På en platform af dybdegående viden om de lokalhistoriske spor, naturgrundlaget og de øvrige dimensioner og funktioner som landskabet rummer, bør strategien for skovlandskabet i høj grad tænkes og udformes med tanke på rumligheder, forløb, overgange, oplevelse af vind, intimitet, rummenes orientering, lys, skygge, lyd etc. Denne evne til at indtænke arkitektur og æstetik i samspil med menneskers sanser kan opleves i mindre skala i fx nogle terapihaver og i de mest velkomponerede landskabshaver. Det er netop denne viden og tilgang som skal opskaleres og anvendes i skovrejsningerne!
Skovens æstetik
Et af de perspektiver som bør indarbejdes væsentligt mere målrettet i de fremtidige skove er æstetikken. For ved at indtænke skovens æstetik i planlægningen kan oplevelsesværdierne øges. Ved at læse landskabet og se skoven som arkitektur kan vi (gen)skabe en samklang med naturen. Hensigten er at øge menneskets natursans. Ved en styrket forbindelse til naturen vil konsekvensen blive, at flere helt naturligt vil have fokus på at værne om den. Og i det lange løb er det, hvad der skal til for at beskytte og udvikle den?
